Historie

Hvordan opstod Tårnfalkene ? (In english below)

Vi havde trænet lidt i pigesalen på Løjtegårdskolen i efteråret 2018 og blev i den efterfølgende periode på lærerværelset enige om, at vi skulle starte ny volleyballklub. Tårnby Kommune havde ikke haft en volleyballklub siden 10.2.2000, hvor Tårnby Volleyball Klub blev nedlagt.

Så d. 24. februar 2019 mødtes Tom Gallus, Evelina Gallus, Cecilie Erfurt Haukrogh, John Kürstein Palmann og Jesper West Danbo til stiftende generalforsamling på lærerværelset på Løjtegårdskolen. Vi havde nok håbet på flere deltagere, men sådan skulle det ikke være. Vi havde kopieret nogle vedtægter fra nettet og omskrevet disse, så vi kunne blive godkendt hos de relevante instanser.
Vi blev enige om navnet “Tårnfalkene”, så navnet lidt afspejlede vores geografiske ophav i Tårnby, men heller ikke virkede som en genopstart af Tårnby Volleyball Klub.

Vi blev alle fem valgt til bestyrelsen med Jesper som formand, Tom som næstformand, John som kasserer og med Cecilie og Evi som menige bestyrelsesmedlemmer. Med vedtægter og en bestyrelse kunne vi så gå videre med de næste skridt. Vi skulle registreres hos kommunen, have træningstider, skaffe flere spillere, oprette os hos Erhvervsstyrelsen og få CVR-nr., oprette bankkonto og mobilpay, tilmelde os turneringen osv. Der var nok at tage fat på.

Vi lagde ud med at have to hold tilmeldt i mix.2-rækken i sæsonen 2019-2020. 1. holdet lagde rigtig stærkt ud og tabte i sæsonen kun en enkelt kamp inden corona lagde sæsonen ned i foråret 2020. Vi manglede kun 3 kampe mod bundholdene inkl. vores eget 2. hold på det tidspunkt, men da vi stadig teoretisk set kunne indhentes i tabellen, fik vi ikke vores ellers fortjente guldmedaljer efter sæsonen.

2. holdet havde det en del sværere og vores erfaring var, at de forskellige mix.volleyhold i København absolut ikke var nybegyndere. Vi havde derimod en del spillere, der var helt nye i sporten. Langt de fleste af de andre klubber brugte typisk mix.volleyhold som en slags seniorpolitik for ældre spillere (også i den laveste række) og rutine fornægter sig jo bestemt ikke. Det lykkedes dog 2. holdet at vinde et enkelt sæt i løbet af den sæson, hvilket udløste stor jubel på holdet.

Til at begynde med trænede vi i den “lille” hal på Nordregårdskolen i kælderen (den er nu ikke så lille endda). Og som ny klub i kommunen startede vi med at have træninger i det første halve år (foråret 2019) på onsdage og fredage. Men fredagene var absolut ikke et tilløbsstykke (familiehygge og fredagsslik har nu også sin berettigelse).
I den efterfølgende sæson (2019/2020) fik vi så tirsdage og onsdage, men her blev vi hurtigt klogere i forhold til den manglende restitution med to træningsdage i træk. Dette satte sit præg på holdene og fremmødet på onsdagene. Boldene til træning fragtede Jesper flere gange om ugen troligt frem og tilbage mellem Nordregårdskolen og Løjtegårdskolen, hvor vi lånte boldene fra. Spilletøjet til kampene (gule og røde trøjer) lånte vi ligeledes af Løjtegårdsskolen og fra en nu nedlagt klub (AB70). Efter nogle drøftelser med kommunen fik vi dog til sæsonen 2020-2021 mandage og torsdage i den store hal til at træne i.

Da vi begyndte at få yderligere tilgang af spillere og vi var meget optimistiske, meldte vi straks tre mix.hold til i sæsonen 2020-2021. Men igen lagde corona turneringen ned. Vi nåede lige at få spillet et par enkelte kampe inden sæsonen allerede var slut. Corona kom til at spille en meget stor rolle hos os og hos vores modstandere. Mange mistede tilsyneladende helt lysten til at spille og var meget nervøse i den periode. Vi kom gennem sæsonen, men vi ville nok ikke have klaret at stille hold til alle kampene med vores tre mix.hold.
Det var også op til denne sæson, at Tårnby Kommune besluttede, at den overvejende del af spillerne i kommunens klubber skulle være bosat i Tårnby kommune. De ville ikke betale for Københavns manglende investering i idrætsfaciliteter. Vi arbejder derfor med det åg at skulle have flere Tårnbyborgere end andre enkeltstående kommuner.

I sæsonen 2021-2022 nøjes vi så med at melde to hold til og supplerede derudover med at spille SVBKs alternative stævner, når vi havde mulighed for det. Sæsonen blev en blandet fornøjelse. 1.holdet sluttede sidst i tabellen, men vi rykkede ikke ned, da flere hold havde trukket sig fra turneringen. 2.holdet havde derimod stor succes og pludselig kunne man se træningen havde båret frugt. Mange kampe blev vundet, men pludseligt udtrykte enkelte spillere nervøsitet for at rykke op i den bedste række. Vi sluttede midt i rækken, men vi spillede lige op med topholdene. Og ved de alternative stævner, hvor vi stillede op i de formodede jævnbyrdige rækker – ja der vandt vi efter mange gode, lige og sjove kampe.

Der skete mange andre ting end lige på banen i de første år. Dommerkurser blev afholdt og flere spillere begyndte at kunne trække læsset. Mange af vores nye spillere i sporten begyndte at finde ud af kamprutiner og hvad det kræves af klub, hold og spillere før, under og efter kampene.
Vores hyggelige lille café kom op at køre til vores hjemmekampe – køleskab, toastmaskine og flere andre remedier var blevet indkøbt og Tina, der både er madmor og kasserer i klubben tog sig kærligt af både medspillere og modstandere.
Vores hjemmebane blev gjort lovlig, idet vi i den første sæson havde spillet med ulovlige virer på stolperne, så vi fik sat nye ordentlige lovlige stolper i. Vi fik også nye net og nogle antenner. Vi fik fjernet bomme og tovværk i loftet i den store hal, så der var ens i loftet på begge banehalvdele. Vi har nu også fået stolepolstring, så ingen kommer til skade på stolperne. Vi har nu dommerstole til begge haller og vi har i et opbevaringsrum i kælderen fået skab, boldvogn samt en stor kasse til alle vores remedier. Vi har fået vores eget inivitationsstævne op at køre, hvor vi indbyder andre mix.hold. Et stævne der var så hyggeligt, at Frederiksberg Volley allerede efter det første afholdte stævne foreslog os, at vi kunne lave stævnet sammen på skift – en stor ros fra en anden klub.

Vores klubtrøjer blev valgt efter nogle drøftelser med Amar Sport og internt, men valget af farven sort stod dog fast. Det første år spillede vi ellers i røde og gule lånetrøjer, men nu har vi lagt os fast på sort som hovedfarven på trøje og shorts/tights.
Vores klublogo blev ligeledes til efter flere gode og sjove diskussioner i klubben. Størrelse, farver og udformning var til debat. En sjov lille ting omkring logoet er, at vi faktisk var blevet enige om, at vores falk oprindelig skulle have været Guld-farvet, men pga. en lille læsefejl blev falken altså gul, hvilket vi så har holdt fast i lige siden. Ida Henriksen var i øvrigt meget behjælpelig med udformningen af logoet i forhold til ren-tegning af alle vores udkast. Tak for det.

Tårnfalkene har også fået et internationalt snit, idet klubben har repræsenteret spillere fra bl.a. Polen, Thailand, Tyskland, Tyrkiet, Frankrig, Italien, Rumænien, Spanien, Peru, Argentina, USA, Filippinerne, Grønland og Danmark. Det gør det faktisk temmelig sjovt at være hos os til træning. Stemningen er bare helt i top og det er rart med humor på højt internationalt plan.

Jo, vi er efter de første år godt på vej og udvikler os hele tiden.

How did Tårnfalkene come about?

We had trained a bit in the girls’ hall at Løjtegårdskolen in the fall of 2018 and in the subsequent period in the teachers’ room we agreed that we should start a new volleyball club. Tårnby Municipality had not had a volleyball club since February 10, 2000, when Tårnby Volleyball Club was closed down.

So on February 24, 2019, Tom Gallus, Evelina Gallus, Cecilie Erfurt Haukrogh, John Kürstein Palmann and Jesper West Danbo met for the founding meeting in the teachers’ room at Løjtegårdskolen. We had hoped for more participants, but it was not to be. We had copied some statutes from the internet and rewritten them so that the club could be approved by the relevant authorities.
We agreed on the name “Tårnfalkene”, so that the name somewhat reflected our geographical origin in Tårnby, but did not seem like a restart of Tårnby Volleyball Club.

All five of us were elected to the board with Jesper as chairman, Tom as vice-chairman, John as treasurer and with Cecilie and Evi as ordinary board members. With statutes and a board, we could then proceed with the next steps. We had to register with the municipality, have training times, get more players, register with the Danish Business Authority and get a CVR no., set up a bank account and mobile pay, sign up for the tournament, etc. There was plenty to do.

We started out with two teams registered in the mix.2 series in the 2019-2020 season. The 1st team started out really strong and lost only one match in the season before corona put an early end to the season in the spring of 2020. We only needed 3 matches against the bottom teams incl. our own 2nd team at that time, but as we could still theoretically be caught up on the scoreboard we did not get our otherwise deserved gold medals at the end of the season.

The 2nd team had a much harder time and our experience was that the various mix.volley teams in Copenhagen were definitely not at the beginners level. On the contrary, Tårnfalkene had a number of players who were completely new to the sport. The vast majority of the other clubs typically used mix.volleyball teams as a retreat for older players (also in the lowest ranks) and of cause the experienced players had the upper hand. However, the 2nd team managed to win a single set during that season, which triggered great celebration in the team.

To begin with, we trained in the “small” hall at Nordregårdskolen in the basement (it’s not so small after all). As a new club in the municipality, we started having training sessions on Wednesdays and Fridays for the first six months (Spring 2019). But Fridays were definitely not a favorite (family fun and Friday sweets also have their justification).
During the following season (2019/2020) we trained on Tuesdays and Wednesdays, but we quickly learned about the lack of recovery with two training days in a row. This left its mark on the teams and resulted in a decreased attendance on Wednesdays. We borrowed the volleyballs from Løjtegårdskolen. Jesper faithfully transported the volleyballs for training back and forth between Nordregårdskolen and Løjtegårdskolen several times a week. The playing gear for the matches (yellow and red jerseys) we borrowed from Løjtegårdsskolen as well and from a now defunct club (AB70). However, after some discussions with the administration in the municipality, we were given the large hall to train in on Mondays and Thursdays for the 2020/21 season.

When we started to get more players, we were very optimistic and we immediately signed up three mixed teams for the 2020-2021 season. But again, corona put a stop to the tournament. We just managed to play a few games before the season was over. Corona came to play a very big role for us and for our opponents. Many lost the desire to play and were very nervous during that period. We got through the season, but we probably would not have managed to field a team for all of the matches with our three mixed teams.
This was also the time when Tårnby Municipality decided that the majority of the players in their local clubs must live in the Tårnby Municipality. We therefore work with the yoke of having more Tårnby citizens than other single municipalities.

In the 2021-2022 season, we settled for registering two teams and also supplemented by playing SVBK’s alternative rallies when we had the opportunity. The season was a mixed pleasure. The 1st team finished last in the table, but we were not relegated as several teams had withdrawn from the tournament. The 2nd team, on the other hand, had great success and suddenly you could see the training had borne fruit. Many matches were won, but suddenly some players expressed nervousness about moving up to the top league. We finished mid-table, but we played right up there with the top teams. And at the alternative competitions, where we competed in the supposedly equal ranks – well, we won after many good, equal and fun matches.

Many other things happened than just on the pitch in the first years. Refereeing courses were held and more players began to be able to pull the load. Many of our new players in the sport started to figure out match routines and what it takes from club, team and players before, during and after the matches.
Our cozy little café got up and running for our home matches – a fridge, toast machine and several other paraphernalia had been purchased and Tina, who is both cook and treasurer of the club, took loving care of both players and opponents.
Our home court was made legal, as in the first season we had played with illegal wires on the posts, so we had new proper legal posts put in. We also got new nets and some antennas. We removed the booms and ropes in the ceiling in the big hall, so the ceiling was the same in both halves of the pitch. We have now also got chair upholstery on the posts so that no one gets hurt. We now have referee chairs for both halls and in our storage room in the basement we have a cupboard, ball trolley and a large box for all of our equipment. We have got our own invitational competition up and running, where we invite other mixed teams. This event that was so well-received that Frederiksberg Volley already suggested that we should arrange future events together in turn – a great praise from another club.

Our club jerseys were chosen after some discussions with Amar Sport and internally, but the choice of the color black stood firm. The first year we had played in borrowed red and yellow jerseys, but now we had settled on black as the main colour of the jerseys and shorts / tights.
Our club logo was also created after several good and fun discussions at the club. Size, colors and designs were up for debate. A funny little thing about the logo is that we had actually agreed that our falcon originally should have been Gold-coloured, but due to a small reading error, Tårnfalkene became yellow, which we have stuck to ever since. Ida Henriksen was very helpful with the design of the logo in relation to the clean drawing of all our drafts. Thank you, Ida, for that.

Tårnfalkene have also got an international touch, as the club has represented players from Poland, Thailand, Germany, Turkey, France, Italy, Romania, Spain, Peru, Argentina, USA, the Philippines, Greenland as well as Denmark. This makes it quite fun to train with us. The atmosphere is just top notch and it’s nice to see a great sense of humour at a high international level.

Yes, after the first few years we are well on our way and are developing all the time.

Første klubbillede efter nogle af vores første kampe.
First picture of the players after our first matches.
I starten var vi ikke så mange til træning, men vi hyggede os alligevel. Første træningssamlingsbillede.
First picture after one of our first pratices. We wasnt that many in the beginning.
Den “lille” hal i kælderen.
The small hall in the basement.
Nordregårdskolens lille sal, hvor det hele startede
Measurement of Nordregårdskolen little hal.
Den “store” hal i stueetagen.
The Big hall on the groundfloor.
Nordregårdskolen, hvor vi i dag spiller vores kampe.
Measurement Nordregårdskolen big hall.

Slutstillingen efter vores første sæson i 2019/2020. Corona-padamien lukkede turneringen ned i marts 2020, så vi ikke fik spillet sæsonen færdigt. Vi manglede at møde Enghave VK, Amager VK.2 og Tårnfalkene.2.